Fejlfri tekst fra et oversættelsesbureau – er det overhovedet muligt?

For mange år siden mødte jeg en mand på et forlag i København. Han fortalte mig, at der fandtes en "naturlov" om korrekturlæsning og hvad en korrekturlæser er nødt til at gøre for at en tekst skal blive 100 % fejlfri. Der lå matematik bag, og den metode han beskrev og den arbejdsindsats det krævede af korrekturlæseren, var rimelig afskrækkende.

Det tog mange år, før jeg blev helt overbevist om, at han havde ret, og af og til må jeg stadig knibe mig i armen over, at det ikke er muligt at bryde denne "naturlov". (Vi taler om en lovmæssighed, der påstås at være på linje med tyngdekraften.) Jeg vil ikke afsløre metoden her, men det drejer sig om, at det ikke er tilstrækkeligt at læse korrektur på en tekst én gang – og hvorfor det er sådan.

Mange tror, at løsningen er at overlade korrekturlæsningen til en anden person. Alle ved jo, at det er svært at finde fejlene i en tekst man selv har skrevet, og at det ofte er lettere at læse korrektur på en tekst, som en anden har været forfatter til. Det er helt rigtigt. Svaret er delvist at lade en anden læse korrektur. Men "naturloven" og metoden gælder i ligeså høj grad for korrekturlæsning på andres arbejde, som den gør for korrektur på ens eget.

For at svare på spørgsmålet: Ja, uden tvivl. Det ER muligt at producere en glimrende, fejlfri oversættelse!

Men så presser det næste spørgsmål sig på: Hvis der kræves så meget af korrekturlæseren, uanset om det er i form af kompetence eller tidsforbrug, er ufejlbarligheden så det værd? Kompetence og tid koster jo penge, noget de gennemsnitlige oversættelsesbureauer er rimelig optaget af ikke at bruge for mange af.